En samlet serviceoplevelse

Forca fokuserer på pensionsmedlemmernes oplevelse igennem hele deres forløb – lige fra optagelse i pensionsselskabet til de bliver pensioneret.

Vi har fokus på at give en samlet serviceoplevelse i Forca. Vores end-to-end fokus på pensionsmedlemmet betyder for os, at vi skal være i stand til at tilbyde aktuel, brugervenlig, ensartet og proaktiv service.

Relevant og personlig service

Vi fokuserer på at tilbyde relevant service til pensionsmedlemmet, hver gang hun er i kontakt med sit pensionsselskab fra arbejdslivets start til livets afslutning.

Vi bestræber os på at møde pensionsmedlemmerne præcis dér, hvor de er i livet og ved afgørende vendepunkter i deres liv som nyt job, ægteskab eller skilsmisse, nedgang i arbejdstid, arbejdsløshed, sygdom, efterløn, pension og i sidste ende død.

Pensionsmedlemmets behov i hver af disse situationer er forskellige, og det er derfor ekstremt vigtigt, at vi møder dem med relevant information om deres rettigheder og muligheder og yder relevant service i forbindelse med de livsændringer, de står over for. Samtidig er det essentielt, at der er en rød tråd i kommunikationen og entydig og ensartet kommunikation gennem hele livet.

Brugervenlig og proaktiv service

Forca servicerer mere end 675.000 pensionsmedlemmer på vegne af vores kunder, og når de er i kontakt med deres pensionsselskab, skal det være enkelt og intuitivt for dem at finde svar. Uanset om de søger svar på hjemmeside, bruger de mange digitale selvbetjeningsløsninger, kontakter en rådgiver på telefon, mail, chat eller modtager en mail eller et brev fra deres pensionsselskab.

Vi kontakter også pensionsmedlemmerne proaktivt på kundernes vegne ved eksempelvis at give overblik over, hvad de skal gøre, når deres efterlønsalder eller pensionsalder nærmer sig. Det gør vi med udgangspunkt i de behov, vi har identificeret, at de har, for ikke kun at vide, hvad de skal gøre i forhold til deres pension, men også i forhold til a-kasse, efterløn, SKAT mm. Det er med til at skabe klarhed og give en smidigere overgang til seniorlivet og pensionisttilværelsen.




Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere forca.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdaterer programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browser i stedet for:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 39 45 73 00, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.