Forca implementerer ny bestand hos Norli Pension på bare seks måneder

Norli Pension udvider med knap 7.000 policer, som administreres af Forca.

Godt samarbejde, en agil tilgang og Forcas store erfaring og kompetencefællesskab gør implementeringen af Norli Pensions nye bestand, der er overtaget fra Skandia, mulig på bare seks måneder. 

Stor erfaring i konvertering fra et selskab til et andet
I 2016 havde Norli Pensions ejere behov for en outsourcingpartner til administration af deres 10.000 pensionskunder. Som et mindre pensionsselskab var der klare fordele for Norli Pension ved at indgå i Forcas stærke kompetencefællesskab sammen med andre pensionsselskaber -og kasser.

Outsourcing af pensionsadministration til Forca har været en succes for Norli Pension, der i 2017 overtog en bestand mere fra Skandia på knap 7.000 policer. Den nye bestand administreres nu også af Forca.

”Forca har den fornødne erfaring og kapacitet til, at vi kunne udvide forretningen til flere pensionskunder. Implementeringen af de 7.000 nye policer er sket uden problemer, og samarbejdet har båret præg af både velvilje og effektivitet, ” siger Mikkel Jarbøl, adm. direktør, Norli Pension Livsforsikring A/S.

Norli Pension, Skandia og Forca har i fællesskab flyttet den nye bestand fra Skandia til Norli Pension på bare et halvt år. Der har været enighed blandt de tre parter om, at kunderne kom i første række, og at de ikke skulle mærke nogen forandringer eller gener i forbindelse med flytningen af deres pension fra Skandia til Norli Pension.

Stordriftsfordele
Som del af kompetencefællesskabet hos Forca får Norli Pension adgang til services og løsninger, der allerede er udviklet til Forcas andre kunder og som ville have kostet meget at udvikle som uafhængigt pensionsselskab.

Eksempelvis har Norli Pension med den nye bestand haft behov for at kunne håndtere bl.a. kritisk sygdom hos Forca. Forca har erfaring fra sine andre kunder med håndtering kritisk sygdom, hvilket gør implementeringen ukompliceret.

Norli Pensions to pensionsprodukter er forskellige, men håndteres af Forca i det samme administrationssetup og som ét selskab, hvad angår regnskaber og lignede. Forca har konverteret den nye bestand ind i det bestående forsikringssystem, uddannet sagsbehandlere i det nye pensionsprodukt og tilpasset regnskabsprocesserne.

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere forca.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdaterer programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browser i stedet for:

Du er altid velkommen til at ringe til os på 39 45 73 00, hvis du oplever problemer med vores hjemmeside.